DiscoverTV2 Nord Undersøger
TV2 Nord Undersøger
Claim Ownership

TV2 Nord Undersøger

Author: TV2 Nord

Subscribed: 3Played: 10
Share

Description

TV2 Nord Undersøger er korte og lange dokumentarer om Nordjylland.
27 Episodes
Reverse
Kællinger og Kujoner

Kællinger og Kujoner

2024-04-1616:09

Politikernes tone er barsk. Birgit Hansen er blevet kaldt både kælling og luder. Men det er ikke kun borgernes ord, der rammer hårdt. Politikerne er eksperter i grov-og nedladende tone. Det både mærker og udøver hun selv.
For ti år siden sagsøger restaurantkæden Jensens Bøfhus Jacob Jensen og hans lille fiskerestaurant i Sæby. Goliat vinder sagen over David, men senere kommer både boykot og shitstorm. Så hvem vandt egentlig, når det kommer til stykket?
Det gjorde ondt på surfer Kasper Brix, da han så sin elskede strand være fyldt med alt fra køleskabe til sikkerhedssko. Nu håber han bare, at container-skandalen ikke vil skade turismesæsonen. For tør man egentlig tage på ferie et sted, hvor man kan risikere at få kanyle i foden, når man bader?
I 90’erne og 00'erne var Fortuna-spillerne dronninger af dansk fodbold. Men kampen tilbage til toppen er nærmest umulig.
Den 10. november 2013 bliver den dengang kun syv-årige pige og hendes mor sat på et fly og fløjet 9000 kilometer tilbage til Thailand. Væk fra det land, der har været deres hjem i fire år. 10 år senere er kampen for at blive i Danmark ikke slut endnu.
Drabet på Mia

Drabet på Mia

2023-06-0418:10

Da solen står op næste morgen, viser det sig, at det alligevel ikke var en almindelig februar-aften i 'Gaden'. Det er nemlig ikke alle de unge, der er vendt hjem efter festen. TV2 Nord undersøger Mia-drabet sammen med Bent Isager-Nielsen og Charlotte Kappel.
24-årige Emma Sigersen fik sin første depression som 14-årig. Efter næsten 10 år i psykiatrien som svingdørspatient med flere selvmordsforsøg, er hun nu udskrevet og klar til at drømme. Flere og flere unge får det dårligt psykisk. Men hvorfor? Og hvad bliver der gjort for at hjælpe?
I mere end 50 år har Sussi og Leo skabt fest og smil med deres musik. Men musikparrets fælles musikkarriere var forbi, allerede inden Leo døde kort tid efter optagelserne til denne dokumentar.Hvad er det, Sussi og Leo kan? Og hvorfor er de fleste danskere på fornavn med det nordjyske par?
Tykke nordjyder

Tykke nordjyder

2023-01-3112:56

Nordjyderne bliver tykkere og tykkere. Men hvorfor gør vi det? Og er det et problem?
Storfiskeren Henning Kjeldsen blev dømt til at betale næsten en kvart milliard i bøde i fiskerihistoriens største retssag. Nu er han frikendt. Hvad skete der?
15 år med rygelov

15 år med rygelov

2022-10-1117:28

Stort tillykke med fødselsdag, rygelov! Du var ikke ønsket af alle, men din tilstedeværelse er ikke til at tage fejl af. Men hvilken betydning har rygeloven haft? Har den virket efter hensigten?
Jyderiget

Jyderiget

2022-09-0618:26

Makrelmadder, trailer, grillmad og 'folk som vi er flest'. Jyderiet fylder i valgkampen hos Inger Støjberg og Mette Frederiksen allerede inden, valget er udskrevet. Det er en battle på at være folkelig - og der er stemmer i det. Er det smart spin, manipulation - eller er der noget om snakken?
Seksuelle overgreb, tæsk, indespærring og psykisk terror. Sådan foregik hverdagen, ifølge beretninger fra tidligere elever på Gravenshoved Kostskole. En skole for såkaldte problembørn, der ikke passede ind i almindelige skoler. Nu har mere end 100 tidligere elever fortalt om situationer på kostskolen, der ikke tidligere har set dagens lys. Men hvordan kunne overgrebene overhovedet ske? Hvorfor kommer de frem i lyset efter så mange år? Og hvad ønsker de tidligere elever at få ud af at fortælle deres historier så mange år efter?
Hvad-for-et-forbehold?

Hvad-for-et-forbehold?

2022-05-2113:20

Hvad skal du stemme 1. juni - ja eller nej?Professor Søren Dosenrode sætter valget i perspektiv.
Brug 5 minutter og forstå hvad vi stemmer om 1. juni.
Et nyt liv i nord

Et nyt liv i nord

2022-04-1221:33

Nordjylland har i næsten 100 år taget imod flygtninge. Nu gør vi det igen. Men hvad har vi lært? Jaber er fra Syrien og Almedina er fra Bosnien. Situationen i Ukraine vækker genkendelige og ubehagelige følelser i dem.
Ti år med ulv

Ti år med ulv

2022-03-0822:26

For ti år siden lister en grå skikkelse forbi en flok ornitologer i Thy Nationalpark. De knipser et fotografi. Og der mellem marehalm står dyret og næsten troner. Ulven er tilbage. Efter at have været udryddet af mennesker for næsten 200 år siden. Ti års data viser, at historien sandsynligvis gentager sig. Den store forskel fra før til nu er, at ulven nu er fredet.Men hvad har vi lært, og hvorfor blev den udryddet i første omgang? Af Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt
Skumskandalen

Skumskandalen

2022-02-0119:00

Danmarks største miljøskandale kan være under opsejling. Kim Lessél har bekæmpet brande med sine kollegaer i mere end 40 år. Men det brandslukkende skum viser sig at indeholde store mængder af de menneskeskabte flourstof PFOS, der er unedbrydelig, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Og nu ligger det både i miljøet og spreder sig dag for dag og i mennesker, som har fået det i kroppene gennem oksekød. Hvem skal rydde op? Og hvad med fremtiden? Produceret af Michael Guldbrandt og Emma Fjordbak
DM-guld, Champions League-finale. Mikkel Hansen er på vej fra Paris til Nordens Paris, og det forventes at betyde fyldte håndboldarenaer i hele Danmark. Det er næppe gået manges næser forbi, at der er gang i håndbolden i Aalborg. Aalborg Håndbold sender verdensstjerner på banen i rød-hvide farver til finalekampe i nationale og internationale ligaer. Men hvor kom succesen fra? Og hvad sker der i Aalborg Håndbold?
Den lange forbindelse

Den lange forbindelse

2021-07-0816:50

I årtier har der været debat om forbindelserne over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby – men hvad er det for en udvikling, og hvad er det for beslutninger, der har ført fra færgefart mellem Aalborg og Nørresundby videre til bro og tunnel og nu til vedtagelsen af endnu en forbindelse?
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store