DiscoverDen etiske udfordring – en podcast fra Det Etiske Råd
Den etiske udfordring – en podcast fra Det Etiske Råd
Claim Ownership

Den etiske udfordring – en podcast fra Det Etiske Råd

Author: Det Etiske Råd

Subscribed: 3Played: 9
Share

Description

Det Etiske Råds podcast tager fat på de etiske dilemmaer, som vi oplever i mødet med sundhedsvæsenet og når nye bio- og genteknologier banker på døren. Se mere om Det Etiske Råds arbejde på www.etiskraad.dk
4 Episodes
Reverse
Antallet af psykisk syge mennesker, der overtræder straffeloven, stiger og stiger. Hvorfor? Blandt andet fordi mange psykisk syge ikke får den nødvendige behandling for deres hjernesygdom i tide, siger både fagfolk og de berørte mennesker.Er det okay? Dette er første episode af Syg/dom fra Det Etiske Råd.Lyt til Nikolaj Petersens fortælling om, hvad der lå forud for hans første retspsykiatriske dom.Og hør Heidi Andersens indblik i, hvad det indebærer at være mor til Nanna, der har været retspsykiatrisk patient i ti år.Du møder også psykiater Gitte Ahle overlæge ved Justitsministeriets Klinik for Retspsykiatri, der klæder dig på til at forstå retspsykiatrien og giver sit faglige perspektiv på systemet i dag.Podcasten er produceret for Det Etiske Råd af journalist Dorthe Lundh, mediehuset Periskop. Lydbearbejdning, Søren Prehn, mediehuset Periskop.
Det er forbudt at straffe psykisk syge mennesker ifølge dansk lovgivning. De skal hjælpes og behandles.Men patienter og deres pårørende oplever ofte samfundets retspsykiatriske foranstaltninger som perspektivløse. Er det okay?Dette er episode 2 i podcasten Syg/dom fra Det Etiske Råd, hvor du hører, hvad Nikolaj Petersen blev mødt med, da en domstol idømte ham den første retspsykiatriske foranstaltning.I udsendelsen får du indblik i de dilemmaer, Heidi Andersen dagligt befinder sig midt i som mor til en datter, der tæller med i statistikken over det stigende antal retspsykiatriske patienter.Du kan også blive klogere på, hvordan man laver en mentalerklæring. Gitte Ahle, der er overlæge ved Justitsministeriets Klinik for Retspsykiatri, fortæller om sit arbejde forud for en retssag.Podcasten er produceret for Det Etiske Råd af journalist Dorthe Lundh, mediehuset Periskop. Lydbearbejdet af Søren Prehn, mediehuset Periskop
Nogle mennesker formår at rejse sig efter en retspsykiatrisk foranstaltning. Andre gør ikke. Fælles for begge grupper er, at samfundet ser dem både som psykisk syge og kriminelle. Er det okay?Dette er episode 3 af Syg/dom fra Det Etiske Råd.Lyt til, hvordan Nikolaj Petersen holder sin psykiske sygdom stangen og hvordan udsigten er for Heidi Andersen og hendes datter, der er patient i det retspsykiatriske system.Er du opmærksom på , hvor store forskelle, der er er i sundhedsvæsnet og samfundet mellem patienter med fysiske sygdomme og patienter med psykiske sygdomme? Gitte Ahle, der er overlæge ved Justitsministeriets Klinik for Retspsykiatri, giver dig lidt at tænke over i denne udsendelse.Podcasten er produceret for Det Etiske Råd af journalist Dorthe Lundh, mediehuset Periskop. Lydbearbejdning af Søren Prehn, mediehuset Periskop.
Det Etiske Råd har udarbejdet en udtalelse om dilemmaer i retspsykiatrien. Som medlem af rådet har Karen Stæhr stået i spidsen for arbejdet.I denne fjerde og sidste udsendelse i podcastserien Syg/dom har hun udvalgt tre klip fra de foregående episoder.Klippene illustrerer nogle af de elementer i retspsykiatrien, som Karen Stæhr finder særligt etisk problematiske – lyt til Karen Stæhrs kommentarer og døm selv – er det okay?Podcasten er produceret for Det Etiske Råd af journalist Dorthe Lundh, mediehuset Periskop. Lydbearbejdning af Søren Prehn, mediehuset Periskop
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store