Fortiden Fast Forward Vores Tid, Nationalmuseet

Danmark var en slavehandlende nation fra 1660’erne indtil begyndelsen af 1800-tallet. Da man endelig forbyder slavehandel, gør man det med en tiårig tilvænningsperiode, for at der ikke var nogen, der skulle lide et økonomisk tab. Så kunne man også nå at hamstre slaver til de Vestindiske øer, hvor de danske plantager lå. Til at fortælle denne ubehagelige historie har vi fundet en ekspert i emnet, Gunvor Simonsen fra Københavns Universitet.

I 1700-tallet kunne man risikere at blive udfordret til duel. Hvis man havde skændtes offentligt med en anden mand (det var kun mænd af en vis status, det her gjaldt), kunne det være, at man dagen efter modtog en udfordring til duel. Man havde krænket vedkommendes ære. Det var en alvorlig sag. Da oplysningstiden dog samtidig sniger sig ind på menneskene, kommer også tanken snigende: Er det her dumt? Spild af menneskeliv? Og en dag er der en mand af status, der siger nej! Nej fandme nej. Det her er ikke, hvad en mands ære handler om. Han definerer en ny måde at være en mand af ære.

Denne sommer har flere mennesker end nogensinde før i Danmark lært navnet Hans Egede at kende. Han var den præst, der indledte den danske kolonisering af Grønland i 1721. Siden er han blevet hyldet og hånet fra forskellige sider. Vi har allieret os med Peter Andreas Toft, museumsinspektør på Nationalmuseet. Han har læst alle kilderne og gransket alle de arkæologiske fund. Og han tager os gennem mørket og isen og gør os klogere på, hvad der faktisk skete, dengang Hans Egede gik i land i Grønland.

Når du rejser rundt i Danmark, lægger du måske ikke altid mærke til, at du færdes i en plan. En plan, der blev udtænkt i løbet af 1950’erne og udført i 1960’erne. Planen var, at der skulle være en rimelig stor, god sund bolig til alle. At myndighederne skulle ned i øjenhøjde og at velfærden skulle i fokus. Det handler om 1960’ernes velfærdsbyggeri, som fylder rigtig meget i Danmark og hvis du kigger op, kan du få øje på det rundt i hele landet. Vibeke Andersson Møller, seniorforsker på Nationalmuseet, har skrevet en kæmpe bog om det og fortæller her, hvad planen var, og hvordan den blev udført.

Den 8 april 1970 lavede Rødstrømperne deres første aktion i Danmark. De krævede ligeløn, fri abort, at mændene begyndte at tage deres del af hjemmets huslige pligter….blandt mange andre krav. De var trætte af pis. Inspireret af den amerikanske kvindebevægelse, the New York Redstockings, ville de gøre op med det kapitalistiske patriarkat. Og det startede de med ved at gå, klædt ud med BH’er uden på tøjet, faner og en masse andet gøgl, gennem Københavns gader. Deres strategi, med at få mediernes opmærksomhed ved at lave vilde og opsigtsvækkende aktioner, lykkedes faktisk ret langt hen ad vejen, og i 1973 blev den fri abort f.eks. indført i Danmark. Hør Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet, fortælle om deres allerførste aktion.

Da tyskerne besatte Danmark d. 9 april 1940, var vi ikke i nogen som helst position til at forsvare os. Vi var for svage og vi var alene, og vi havde troet at vores erklærede neutralitet ville holde os uden for krig. Det viste sig jo at være helt forkert. Oplevelsen af magtesløshed satte sig i folket og i politikken, på en sådan måde at vi besluttede os for endeligt at vælge side. Siden har vi været en del af NATO alliancen.